
Teater Hund
TEATER HUND er et moderne københavnsk teater for børn og voksne, stiftet i 2003 af erfarne teaterfolk fra den danske teater-, performance- og dansescene.
Siden starten har teatret formået at placere sig på niveau med de bedste i teaterfolks, publikums og pressens bevidsthed.
Karakteristisk for Teater Hund er, at humoren i høj grad bruges som arbejdsredskab til at fortælle historier, som er menneskeligt genkendelige og samtidig åbner for nye tankevaner. En raffineret, barok og indsigtsfuld humor, der kan formidle både lette og svære temaer.
I vores arbejde lægger vi vægt på, at børn og voksne har en humoristisk oplevelse SAMMEN, idet vi tror på, at der findes en universel menneskelig humor, der forstås af både store og små. Vi tror, at når begge parter går ud med en vægtig oplevelse, er det med til at udviske skel og skabe en frugtbar dialog om vigtige emner.
Vi lægger vægt på en god historie, en ærlighed i spillet, dybde og indhold. Samt på den visuelle, følelsesmæssige og sansepåvirkende oplevelse i teaterrummet.
Vi ønsker at publikum til teatrets forestillinger efterlades med en følelse af håb, gå-på-mod, tro på og glad undren over livets mangfoldige muligheder.
Teater Hund
Kronprinsensgade 7
1114 København K
telefon: 26161410
mobil: 26161410
email: vov@teaterhund.dk
Hjemmeside
Hovedkategori:
Entertainere
Andre kategorier:
Områder:
